Den islandske hyrde har æren af at være den eneste indfødte race på øen, der bærer hans navn. Dens oprindelse stammer tilbage fra vikingerne, og både dengang og i dag har den været knyttet til hyrde.
Hvad er oprindelsen af den islandske hyrde?
Alt tyder på den islandske hyrde blev introduceret til øen af de første vikingeboligere, fra Norge og Sverige. Siden domesticeringen har denne race skilt sig ud for sin sejhed, sin tilpasning til terrænet og dens evne til at lede besætninger.
Dette forårsagede, at den islandske hyrde i middelalderen begyndte at sprede sig gennem regioner i Nordeuropa og Storbritannien. Desværre var der en række katastrofer i det 18. og 20. århundrede, der næsten udslettede racen, men der er heldigvis taget skridt til at bevare den.
Evolutionært har de næppe undergået ændringer eller kryds, så nogle forfattere betragter dem endda som en 'art' adskilt fra resten: Canis islandicus.
Karakteristika for den islandske hyrde
Den islandske hyrde er en mellemstor hund, mellem 40 og 45 centimeter høj og vejer op til 13 kilo. Deres ører skiller sig ud, altid oprejst og deres buede og krøllede hale.Deres robuste krop er dækket af en tyk dobbelt kappe, som beskytter dem mod de hårde islandske vejrforhold.
Pelsens farve har en stor variation: fra brun, gennem grå eller sort. Det skal bemærkes, at denne farve altid ledsages af et hvidt farvemønster, enten på brystet, spidsen af halen eller en del af kraven eller ansigtet.
Adfærd og vaner
Uden tvivl skal det bemærkes, at den islandske hyrde Det er en omgængelig, legende hunderace, der nyder selskab med mennesker.
Deres sejhed, smidighed og intelligens har gjort dem til det ideelle valg til forvaltning af besætninger. Det er dyr, der altid er opmærksomme, så de er til stor hjælp også ved græsning på enge eller bjerge.
I deres oprindelsesland er de meget værdsatte hunde, så det er også almindeligt at se dem som selskabsdyr. Uden tvivl er den islandske hyrde blevet et af landets symboler.