En lille alpaca formåede at leve efter en traumatisk fødsel, der endte hendes mors og lillesøsters liv. Han mistede dog bevægeligheden i bagbenene, hvilket gjorde det umuligt for ham at leve et norm alt liv.
Vi ved alle, at disse husdyr er meget afhængige af os, og deres mobilitet er en vigtig faktor for at kunne følge flokken, fodre, socialisere og styrke deres muskler. Det er derfor, da den lille alpaca var forældreløs og ubevægelig med blot et par minutters eksistens, vidste dens ejere, at den havde ringe chancer for at overleve.
Et uventet besøg
En kvinde besøgte sin vens gård i Tyskland og stødte på den lille handicappede alpaca. Med det samme blev hans hjerte fyldt med ømhed, og han ønskede at hjælpe ham med at få en ny chance.
Kvinden besluttede at døbe alpacaen som Marie, og tog den med til sit eget hjem, hvor hun ville finde en måde at gøre den bedre på. En gang hos dyrlægen måtte de tage den svære beslutning at amputere hans ene ben, fordi det var for ubehageligt for ham at kravle.
Kvinden ønskede dog, at Marie ikke kun skulle være rask, men at hun kunne klare sig selv. Med hjælp fra sin dyrlæge kontaktede han et firma, der fremstiller kørestole til dyr, og det var der, alt ændrede sig.
" Hun hoppede, som om hun ville vise alle, at hun har en stærk karakter og vil leve, selvom to af hendes ben er ubevægelige," sagde kvinden.
Marie vakler nu glad på en gård i Frankfurt, hvor hendes ejer arbejder. Det er meget spændende at se hende lege og socialisere med de andre dyr. Han ser så glad ud, at han nok ikke engang ved, at han har problemer med sine poter. ”Hun løser mange problemer selv. Hvis hun falder, så rejser hun sig selv, hvis hun vil”, sagde hendes ejer.
" Så snart hun kan bære vægt på sit tredje ben, får hun en protese og slutter sig til min kærestes flok alpakaer for at leve et norm alt alpakaliv," konkluderede hendes ejer.
Ingen ville tro, hvad lille Marie ville opnå efter at have mistet sin familie og blevet lammet. Nu kan han leve fuldt ud og lykkeligt takket være et godt menneskes gestus.
Tillykke Marie!