Blæksprutten er et af de mest slående havdyr på grund af dets umiskendelige udseende, dets store løgformede hoved og dens forskellige fangarme. Disse bløddyr er dog også meget intelligente og kan nemt kede sig, hvis deres sind ikke er godt stimuleret.
Dernæst vil vi gå videre end præsentationen af blæksprutternes grundlæggende egenskaber og levesteder. Vi vil tale om blækspruttens fantastiske kognitive evne og dens mærkelige lethed ved at kede sig. Det handler om at lære denne interessante art mere og bedre at kende.
Nogle grundlæggende fakta om blæksprutter
Blæksprutter er blæksprutter, som har otte tentakler (blæksprutter) fulde af sugekopper. Ligesom blæksprutter og blæksprutter mangler blæksprutter den ydre beskyttelse, der er karakteristisk for bløddyr som muslinger.
Det er et kødædende dyr, hvis kost er baseret på indtagelse af en lang række havdyr. Blækspruttens kost omfatter krebsdyr (hummere, krabber og rejer), bløddyr (muslinger og muslinger) og en bred vifte af fisk.
Denne nysgerrige art af havet spiser også alger for at supplere dens ernæring, da de tilbyder et højt bidrag af fibre, vitaminer, mineraler og proteiner af høj kvalitet.
Interessant nok kan de slående kæmpe blæksprutter spise store fisk, såsom hajer. Derudover kan de benytte lejligheden til at fange småfugle, der sprøjter fraværende på vandoverfladen.
Blækspruttes levested og lang levetid
Blæksprutten udviser en præference for det s alte vand i tropiske og tempererede områder. Generelt lever de i nærheden af koralrev, hvor de finder mange sprækker og huller til at lave deres 'huler'. De kan også leve under sten for at beskytte sig selv og gemme sig for rovdyr.
Takket være dens exceptionelle tilpasningsevne er dens befolkning dog udvidet til næsten alle verdenshavene. Mærkeligt nok er det observeret, at de eksemplarer, der lever i varmere områder, er små eller mellemstore, mens koldtvandsblæksprutterne skiller sig ud ved deres store størrelse.
Blækspruttens levetid varierer meget og afhænger hovedsageligt af den art, der analyseres. I fangenskab kan dette bløddyr leve i omkring fem år under optimale forhold. Deres forventede levetid i det naturlige habitat er dog beregnet mellem et og to år.
Blæksprutternes store intelligens og deres lethed ved at kede sig
Ifølge eksperter kan blæksprutternes kognitive evne i nogle teoretiske aspekter sammenlignes med menneskers. Deres udvikling har dog været så forskellig fra vores, at det bliver umuligt at etablere et reelt sammenligningsmønster mellem vores intelligenser.
Bare for at nævne et eksempel: Blæksprutter har kun en tredjedel af deres neuroner i deres hjerne. De andre to tredjedele er fordelt af dens tentakler, så dets nervesystem er meget komplekst, og dets 'arme' har sofistikerede reflekser.
Hvorfor keder blæksprutter let?
Selv om dens intelligens allerede var bredt anerkendt, er en overraskende og slående kendsgerning, at blæksprutten keder sig meget let. Årsagen til hans 'lette kedsomhed' er netop hans evne til at lære og huske de udfordringer, der bliver foreslået ham.
Forskere ved California Academy of Science er blevet overrasket over at se blæksprutternes høje behov for mental stimulering. De skal regelmæssigt introducere dem til nye spil og puslespil for at holde dem ment alt aktive og have en stabil adfærd.
Det mærkelige og kontroversielle forsøg med ecstasy på blæksprutter
Biologerne Eric Edsinger og Gül Dölen er kommet med et kontroversielt og mærkeligt forsøg på blækspruttens nervesystem og dets mulige ligheder med mennesket.
For at gøre dette har de besluttet at hælde flydende ecstasy i blækspruttens vand i et kontrolleret miljø. Deres mål var at observere deres nervøse reaktion og sociale adfærd efter eksponering for det hallucinogene stof.
Du er blevet overrasket over at observere, at blæksprutter ligesom mennesker bliver mere venlige eller omgængelige, når de er høje i ekstase. Dette sker, fordi dets molekyler kombineres med et neuronprotein, som producerer høje niveauer af serotonin, bedre kendt som 'lykkehormonet'.
Det mest besynderlige er, at dette protein findes i SLC6A4-genet, som udgør genomet af blæksprutter og mennesker. Af denne grund åbner hans forskning igen dørene til muligheden for, at der er flere sammenfald mellem intelligens og nervesystemet hos mennesker og bløddyr.