I de seneste måneder har vi hørt meget om Verdenssundhedsorganisationen (WHO), en verdensleder inden for menneskers sundhed. Vil du vide, om der er noget lignende for dyrevelfærd?
Sandheden er, at ja. Verdensorganisationen for Dyresundhed, som er kendt under sit oprindelige akronym som OIE, har været det internationale benchmark inden for dyresundhed i næsten 100 år. Det faktum, at det forbliver et benchmark efter så mange årtier, er et tegn på vigtigheden af dets arbejde.
Dette arbejde omfatter ikke kun træning og formidling inden for dyresygdomme, men også samarbejde mellem lande og fagfolk fra alle felter over for patologier, der påvirker verdens husdyrbesætning.Derudover lægges der særlig vægt på dem, der kan overføres på tværs af grænser og endda til mennesker.
Oprindelsen af Verdensorganisationen for Dyresundhed
I 1920'erne var der stigende bekymring i Vesteuropa om et udbrud af kvægpest i Belgien. Dette udbrud blev umiddelbart forbundet med bevægelsen af zebus gennem havnen, der kom fra Indien til Brasilien.
Herefter var myndighederne for første gang opmærksomme på vigtigheden af international handel med dyr for dyresundheden. Med andre ord truede den simple losning af levende dyr i havnen kvægets sundhed i hele det belgiske land, og dets mulige spredning til resten af det europæiske kontinent.
Dette behov for i fællesskab at bekæmpe dyresygdomme glob alt var grund nok til at oprette OIE. Således blev den organisation, der dengang kendte som Den Internationale Organisation for Epizootier, officielt født i 1924.
Målene for Verdensorganisationen for Dyresundhed
Målene for denne organisation er forskellige og er kendetegnet ved deres relevans for at opretholde et godt sundhedsniveau blandt verdens dyrearter. Blandt dem finder vi følgende:
- Åbenhed vedrørende verdens dyresundhedssituation. Dette forudsætter, at hvert medlemsland meddeler de sygdomme, der rammer dyr, og som opdages på deres territorium. Med disse oplysninger vil OIE udarbejde en alarm, der vil blive sendt til andre lande, så de kan beskytte sig selv.
- Analyse af al den videnskabelige information relateret til dyresundhed, som den opnår, for senere at formidle, hvad den anser for vigtig. Hermed opnås det, at medlemslandene forbedrer deres bekæmpelsesmetoder og kan afslutte sygdommene.
- Fremme af international solidaritet.Dette er et mål, der ligger i selve oprettelsen af organisationen, med ideen om støtte og samarbejde mellem lande. Alt dette er gjort med den hensigt at sætte en stopper for de mest alvorlige sundhedsrisici, de ved grænseoverskridende overførsel eller som påvirker mennesker.
Er disse mål blevet opretholdt over tid?
I det store og hele, ja. Alligevel er det rigtigt, at hver tidsperiode ikke kun har inkorporeret medlemslande, men også nye mål. På den ene side startede det som en organisation, der involverede 28 lande.
I dag har organisationen allerede i alt 182 lande rundt om i verden. På den anden side, siden sygdomme ændrer sig, forsvinder, nye opstår osv., har OIE's målsætninger måttet tilpasse sig tiden.
Under alle omstændigheder, hvad denne organisation har til hensigt og har til hensigt, er, at lande skal erklære de dyresygdomme, de opdager på deres territorium og samarbejde om at kontrollere og eliminere dem på verdensplan, til gavn for alle.
Hvad er de positive konsekvenser af fælles handling blandt OIE-lande?
Din påstand om at skabe gennemsigtighed i dyresundhed på verdensplan er en fordel fra alle perspektiver. Den mest positive konsekvens er måske at opretholde den internationale bevægelse af dyr.
Ikke kun non-profit transport af kæledyr er tænkt i dette afsnit, men også bevægelsen med kommercielle interesser, for eksempel af husdyrarter. Dette var hovedårsagen til dens oprettelse i tyverne.
OIE opretter, med den videnskabelige information, den indsamler, sanitære regler gældende for internationale dyreudvekslinger. Disse regler er inkluderet i to sanitære koder, den ene for landdyr og den anden for vanddyr.
Sammen med dem gør det diagnostiske test- og vaccinemanualer tilgængelige for medlemslandene, også for land- og vanddyr.
Den enkelte liste over sygdomme fra Verdensorganisationen for Dyresundhed
OIE var fra begyndelsen dedikeret til at indsamle information for at finde ud af, hvilke der var de mest relevante dyresygdomme på verdensplan. Med disse data lavede han to lister:
- A Liste A, med de smitsomme sygdomme med den største diffusionskraft og særlig sværhedsgrad. Det vil sige dem, der ikke forstår grænser, og som har alvorlige konsekvenser for sundheden og/eller økonomien. Denne liste omfattede f.eks. kvægpest eller mund- og klovsyge, to af de sygdomme, der har forårsaget forskellige epidemier.
- En liste B med andre smitsomme sygdomme også vigtig. For eksempel Aujeszkys sygdom eller rabies.
Efter årene besluttede OIE i begyndelsen af 2000'erne at samle disse to lister i en enkelt liste over dyresygdomme. I 2020 omfatter denne liste i alt 117 patologier, der påvirker alle arter, med særlig omtale af dem, der har zoonotiske egenskaber, det vil sige, der kan overføres til mennesker.
Derfor er relevansen af det arbejde, der udføres af OIE, mere end indlysende, og det er verdens landes ansvar at støtte dette arbejde. Alle disse komplekse statslige enheder er skabt med et enkelt mål for øje: at opnå bedre sundhed for dyr.
