Betragtes som en af de hyppigste sygdomme, dermatofytose eller ringorm hos hunde, er en meget smitsom parasitær infektion. I denne artikel vil vi forklare dens årsager, symptomer og mulige behandlinger.
Hvad forårsager ringorm hos hunde?
Som vi allerede har nævnt, ringorm hos hunde er en svampesygdom. I øjeblikket kendes tre forårsagende arter: Microsporum canis, Microsporum gips YTrichophyton mentagrofytter.Forekomsten er højere hos unge dyr end hos voksne, og hvis vores hund har et ændret eller lavt immunrespons (som er kendt som immunsupprimeret), multipliceres chancerne for smitte.
Som en svamp er smittekilderne talrige: Jordbund eller genstande, hvor svampen eller dens sporer er til stede, er hovedkilderne.På samme måde betragtes ringorm hos hunde som meget smitsom, hvilket øger chancerne for overførsel på steder, hvor mange dyr lever sammen.
Dermatofytose er ikke eksklusiv for hunde, men det påvirker også katte og mennesker. Så vi taler om en zoonose, hvilket betyder det ringorm hos hunde kan overføres fra det inficerede dyr til mennesker.
Hvad er de vigtigste symptomer?
Ringorm hos hunde manifesterer sig hovedsageligt på epidermis og tilhørende væv, såsom hove og hår. De vigtigste symptomer er:
- Udseende af cirkulære læsioner på huden og rødme.
- Lokaliseret alopeci.
- Udseende af skorper eller gullige skæl.
- Betændelse i neglefolderne.
- Kraftig stank fra huden af dyret.

Hvis vi opdager nogle af disse symptomer hos vores hund, vi skal straks til dyrlægen. Ringorm hos hunde er ikke livstruende, men da det er en meget smitsom sygdom, er forebyggelse og tidlig opsporing vigtig.
Behandling af ringorm hos hunde
For klinisk at bekræfte, at vores hund er ramt af ringorm, udfører dyrlægen en analyse fra håret kombineret med en svampekultur fra prøver af inficeret hud.
Når diagnosen er bekræftet, kan behandlingen variere. Som regel,en lokal symptomatisk behandling anvendes normalt,med svampedræbende lotioner eller salver, der forhindrer svampens spredning. Denne foranstaltning bør anvendes, indtil svampens tilstedeværelse er negativ i den medicinske kontrol.
Hvis det skønnes nødvendigt, kan dyrlægen anvende systemiske svampedræbende medicin, såsom griseofulvin. Disse behandlinger er lange og dyre, men yderst effektive.
Som yderligere kontrol- og forebyggelsesforanstaltninger, det er vigtigt med jævne mellemrum at bade vores hund med en passende shampoo, samt at holde vores hjemmemiljø så hygiejnisk som muligt.